fredag den 30. november 2012

Dag 3


30 Days Blog Challenge


Hvad lavede du i dag?


Jeg vågnede af at mit vækkeur ringede klokken 08.55 i morges. Så, så jeg at jeg havde fået en sms fra min kørelærer. Han er blevet syg med over 39 i feber, så han blev nød til at aflyse vores køretur i dag. Hvilket er mega øv, fordi jeg have glædet mig rigtig meget til at komme ud at køre igen, og så første gang i byen!

Så jeg gik ind til min mor og sagde at jeg sov videre. Endte med at sove helt til klokken 12.30 og vågnede da min mor kom ind med en kop kaffe.
Så tullede jeg lidt rundt og snakkede med mig selv, drak kaffen, spiste rømmegrøt og tog tøj på og gik ud af døren med med mor omkring kl. 14.45. Vi gik ned til metroen, hvor min mor stod af på Kongens Nytorv og jeg tog hjem til min far og lillesøster Dinah ved Forum.
Skrev helt impulsivt til min veninde Thea og spurgte om hun ville med. Det ville hun gerne! Hvilket fik min lillesøster til at hoppe af glæde. Dinah fik en lille gave af mig - et hæklet vortesvin med en stor rød sløjfe på. Hun stak den i lommen, for godt held.
Så tog søs og jeg overtøj på og tog til Sognekirken, hvor hun varmede stemmen op med resten af børnene. Jeg passede på hendes veninde, Rosas, cykelhjelm.
Så gik vi over på Brønshøj Torv hvor jeg mødtes med Thea. Pludselig stod Helle der, som jeg sidste gang så for 13 måneder siden til Dinahs 10 års fødselsdag.
Så kom Daddy også og vi stod og hyggede os med at se Pige koret. De er virkelig dygtige! Og søde, når de alle har nissehuer på. Da de var færdige, dukkede julemanden op og fik os alle til at lave noget gymnastik - hvilket var nice, så man kunne få varmen.
-Fik jeg forresten sagt at det sneede? Nå, det gjorde det, altså!
Bagefter dansede vi om juletræet og så greb jeg Thea og Dinah i hånden, for at få slikposer. Vi kunne ikke finde Rosa i virkelig lang tid, men endelig dukkede hun op med sin far der er 210 cm. høj.
Vi gik over for at få en honningkage og da vi var ved at dø af sult og kulde, gik vi over i Pige Korets bod, hvor de havde varm kaffe og hjemmelavede kager.

Vi sagde farvel og tak og Thea, Daddy, Dinah og jeg hoppede ind i den varme bus og skiltes ved Forum.

Thea og jeg tog hjem til mig, hvor jeg viste hende mine fine nye røde sko og beordrede hende til at tage et af mine par sko, fordi hun gik rundt i Mao sutsko pga. sine nye tatoveringer..
(Dumme pigebarn)

Så tog vi metroen til Fields, hvor vi først kiggede i Matas, hvor vi ikke brugte penge. Så H&M, hvor jeg brugte 10 kr. på en neglelak.
Da fik vi endelig nosset os sammen til at gøre hvad vi var kommet for - at handle ind i Bilka. Vi lallede rundt i 2 timer og jeg fik købet en masse smøreost, pose-sauce, tomater og smøre chokolade til Bjørn.
Thea købte mad til resten af måneden for 700-nogleogfirs kroner..
Vi fik slæbt det hele uden for, for at ryge i en smøg. I en skraldespand ligger der et (næsten) helt perfekt par UGGs. Ingen diskution dér, det skulle være Theas vintersko, indtil hendes tatoveringer var helet.
Vi fandt metroen, kørte ét stop og ventede på bussen. Dayaaaaaaaammm, det var koldt! Fik krammet farvel og aftalt en kaffedate og jeg hoppede på bussen hen til Bjørn.
Han fik sin smørechokolade advents gave og fik fortalt om dagen.

Nu sidder han om klimrer på guitar, mens jeg skriver dette.

Vi skal til at komme afsted. Vi skal til Bjørns barndomsven Hans housewarming og det startede allerede klokken 20.. Ups, hehe..

Burde lægge nogle billeder, til denne wall of text, men sidder ikke på min egen computer.. ._.

Vi tales ved i morgen, stalkere!

xoxo Sascha

torsdag den 29. november 2012

Dag 2

30 Days Blog Challenge


Meningen med dit blognavn


Det kom til mig, bare sådan BANG at det var det, navnet skulle være. Da jeg oprettede den her nye blog i går, sad jeg og skimmede min forrige blog lidt igennem og kunne godt lide den idé jeg havde haft omkring den. Nemlig det at man skal fokusere på fremtiden og ikke leve i fortiden. - Selvfølgelig med det i mente, at det eneste man kan være sikker på, det er lige nu og her.

Så sad jeg og kiggede på skærmen og så så jeg et sejlads for mig og mine fingre skrev linjen Vind i sejlene eller stillestående og det gav mening, syntes jeg.
Der er sikkert en masse ordsprog, hvor man sammenligner livets op og nedture med en sejlads, men jeg kan ikke komme på et eneste lige nu.
Da jeg var lille, så havde min farmor og farfar en båd og siden jeg var fire år gammel, var vi ude at sejle hver sommer. Nogle gange fem dage, nogle gange en uge og andre gange omkring to uger. Men det har været et meget specielt punkt for mig igennem hele livet, at vende tilbage til. Der er virkelig noget fantastisk ved at sejle og jeg er så glad for at det var min far, der fangede mine bedsteforældres interesse for sejlads. Deres første båd L'Amour var den flotteste båd af dem alle. Jeg havde min hel egen seng og hylde, hvor alle mine bamser sad, når vi sejlede.
Efter et par år, så fik min farfar et hjertetilfælde og blev opereret. Dobbelt bypass og hele svineriet. De blev enige om at så stor en båd som L'Amour var, var ikke praktisk, hvis nu min farfar skulle falde om på dækket, for min farmor kunne ikke sejle båden alene, ind til havn.
Så de solgte L'Amour og fik en anden sød lille båd, der hed VI TO. VI TO var meget mindre end L'Amour og der var godt proppet, når vi endelig sejlede ud. Min mor og jeg blev nød til at sove i kahytten, fordi der var så trængt. Men det var ikke mindre hyggeligt af den grund. Jeg fik min første menstruation, om bord på den båd, det år..
Min farmor fuskede lidt med det hele, så når min mor og jeg kom på besøg i båden, hang hun ud over siden på båden (vel at mærke en kvinde på 77 somre!) for at klistre printede sedler ud med 4-taller på, for at omdøbe båden til VI 4 i stedet.
Hold nu op, den kvinde er noget af det kærligste og det mest betænksomme menneske..

Min farfar fik det forrige forsommer meget dårligt. Fem måneder senere døde han af kræft. To dage før det skete, ringede jeg for at ønske ham tillykke med fødselsdagen, men han var faldet i søvn. Han vågnede aldrig igen..
De var sammen i 34 år og på sit dødsleje friede min farfar til min farmor.
Fem dage senere, sov han ind, med et smil på læberne.

Min farmor var knust, men blev nød til at sælge båden.
Nu er hun en lille grå dame der er flyttet i en et-værelses og bruger hver 2. dag i kortklubben..

Så netop det med sejlads fylder rigtig meget. Jeg var skrækslagen når vi sejlede for sejl, blev altid søsyg og endte altid med at gemme mig i kabyssen.. Men den dag i dag, så har jeg accepteret at når der kommer lidt vind i sejlene, så kan det godt gå stærk, så det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, når alt står stille og man venter på næste pust.

onsdag den 28. november 2012

Dag 1

30 Days Blog Challenge

Et billede af dig selv taget for nyligt og 5 tilfældige facts om dig selv.

Billede:
Ja, jeg tog et helt nyt billede til ære for jer, kære læsere!

5 tilfældige facts:

  • Lige nu sidder jeg og hører Handle Bars - Flobots. Det syntes jeg virkelig er en imponerende sang.
  • Da jeg sad og så Tåber På Eventyr forleden nat, gik det op for mig, hvor godt det program egentlig er skruet sammen!
  • Jeg er vildt benådet og glad for at jeg for 1½ år siden forelskede mig i en fyr, der er lige så gejlet op - hvis ikke mere - på musik, som jeg.
  • Jeg har skaldede pletter i mit hår. Ingen læger kan finde ud af hvorfor eller hvad der skal gøres ved det. Jeg skal til lægen med det igen i morgen klokken 14.
  • Jeg er i gang med at tage kørekort og jeg syntes det er skide skægt at køre bil!


A Fresh Beginning

Så skulle jeg jo atter til det igen.
Jeg gik i stå på min forrige blog og det er omtrent 14 måneder siden jeg opdaterede dén. Så hvorfor ikke starte på en frisk?

For at komme rigtig i gang, så lægger jeg ud med en 30 Days Blog Challenge igen. Det er vel også en god måde at få afsluttet dette år på. Follow-up blogs, vil også blive postet, men at starte med en udfordring er noget jeg vil sætte mig fast på at få afsluttet!
Så vi starter i dag, selv om den er lidt over 00.00 og det måske er at snyde lidt (;