Dag 2

30 Days Blog Challenge

Meningen med dit blognavn

Det kom til mig, bare sådan BANG at det var det, navnet skulle være. Da jeg oprettede den her nye blog i går, sad jeg og skimmede min forrige blog lidt igennem og kunne godt lide den idé jeg havde haft omkring den. Nemlig det at man skal fokusere på fremtiden og ikke leve i fortiden. - Selvfølgelig med det i mente, at det eneste man kan være sikker på, det er lige nu og her.

Så sad jeg og kiggede på skærmen og så så jeg et sejlads for mig og mine fingre skrev linjen Vind i sejlene eller stillestående og det gav mening, syntes jeg.

Der er sikkert en masse ordsprog, hvor man sammenligner livets op og nedture med en sejlads, men jeg kan ikke komme på et eneste lige nu.

Da jeg var lille, så havde min farmor og farfar en båd og siden jeg var fire år gammel, var vi ude at sejle hver sommer. Nogle gange fem dage, nogle gange en uge og andre gange omkring to uger. Men det har været et meget specielt punkt for mig igennem hele livet, at vende tilbage til. Der er virkelig noget fantastisk ved at sejle og jeg er så glad for at det var min far, der fangede mine bedsteforældres interesse for sejlads. Deres første båd L'Amour var den flotteste båd af dem alle. Jeg havde min hel egen seng og hylde, hvor alle mine bamser sad, når vi sejlede.

Efter et par år, så fik min farfar et hjertetilfælde og blev opereret. Dobbelt bypass og hele svineriet. De blev enige om at så stor en båd som L'Amour var, var ikke praktisk, hvis nu min farfar skulle falde om på dækket, for min farmor kunne ikke sejle båden alene, ind til havn.

Så de solgte L'Amour og fik en anden sød lille båd, der hed VI TO. VI TO var meget mindre end L'Amour og der var godt proppet, når vi endelig sejlede ud. Min mor og jeg blev nød til at sove i kahytten, fordi der var så trængt. Men det var ikke mindre hyggeligt af den grund. Jeg fik min første menstruation, om bord på den båd, det år..

Min farmor fuskede lidt med det hele, så når min mor og jeg kom på besøg i båden, hang hun ud over siden på båden (vel at mærke en kvinde på 77 somre!) for at klistre printede sedler ud med 4-taller på, for at omdøbe båden til VI 4 i stedet.

Hold nu op, den kvinde er noget af det kærligste og det mest betænksomme menneske..

Min farfar fik det forrige forsommer meget dårligt. Fem måneder senere døde han af kræft. To dage før det skete, ringede jeg for at ønske ham tillykke med fødselsdagen, men han var faldet i søvn. Han vågnede aldrig igen..

De var sammen i 34 år og på sit dødsleje friede min farfar til min farmor.

Fem dage senere, sov han ind, med et smil på læberne.

Min farmor var knust, men blev nød til at sælge båden.

Nu er hun en lille grå dame der er flyttet i en et-værelses og bruger hver 2. dag i kortklubben..

Så netop det med sejlads fylder rigtig meget. Jeg var skrækslagen når vi sejlede for sejl, blev altid søsyg og endte altid med at gemme mig i kabyssen.. Men den dag i dag, så har jeg accepteret at når der kommer lidt vind i sejlene, så kan det godt gå stærk, så det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, når alt står stille og man venter på næste pust.